Ballen Strandcamping
Velkommen til Samsøs hyggeligste campingplads
Aktuelle
nyheder
Ballen Strandcamping
Booking 2025
Udlejning af hytter, campingvogne og villatelte starter 10. januar kl. 10.00
Følg med på Facebook for opdaterede informationer om muglighederne, når datoen nærmer sig.
Da pladsen ikke er opdelt i mærkede enheder, er det ikke muligt at reservere plads til eget telt, campingvogn eller Autocamper. Vi gør vores bedste for at skabe plads til alle. Meld dig i receptionen ved ankomst, så finder vi sammen en plads til jer.
Pladsen ligger langs stranden som en naturlig del af landskabet mellem store træer og små bakker lige nord for Ballen på samsøs østside. Her er der gode forhold for al vandsport, og har du egen båd kan den ligge på stranden. Du kan også medbringe kajak eller surfbræt, leje en SUP eller bare nyde vandet, badebroen og stranden. Her er hyggelige pladser til telte og campingvogne, og der er bilfrie områder til cykelcampister. Alle pladser ligger nær stranden, dog er det ikke alle, som har havudsigt.
Vi har strand, skov, sol og tid, og ønsker at du som gæst får mulighed for at holde ferie i lækre, naturskønne omgivelser, med tid til hygge på pladsen eller ture til andre dele af skønne Samsø. Til børnene er der desuden legepladser, kælegeder og kaniner, minigolf og nye venner de endnu ikke kender.
I 2014 er de nye sanitetsbygninger taget i brug. Vi har nu moderne og lækre badefaciliteter, pusle- og familierum. Det nye store køkken har den mest fantastiske havudsigt.