Aktiviteter

Aktiviteter på pladsen og Samsø

Der er altid mulighed for at lave noget sjovt eller spændende på campingpladsen. Her er legepladser, boldbaner, badestrand m. badebro, kæledyr, minigolf og opholdstue m. TV og wi-fi som er åben hver dag.

På campingpladsen er der i skolernes fra uge 27 til 31 ekstra aktiviteter for hele familien. Den mest populære er vores bålaften hvor vi sidder på stranden og synger inden vi bager snobrød på de sidste gløder.

Tæt på Ballen Strandcamping, 1,5 km mod syd, ligger Ballen havn med butikker og mange restauranter. Man kan gå langs stranden derind hvis man har lyst. 1,5 km mod nord ligger Samsø Golfbane.

På Samsø er der et hav af forskellige aktiviteter og naturoplevelser. Når I ankommer har vi bl.a. en Turistavis som er god at tage med rundt på øen. For mere inspiration er det en god ide at tjekke Samsø Turistbureaus hjemmeside hjemmeside. Her er alle aktiviteter og arrangementer samlet.

Aktiviteter

På campingpladsen er der i højsæsonen små aktiviteter for hele familien (undtagen uge 29 hvor der er festival). Særligt populær er bålaften, hvor vi sidder på stranden og synger inden vi bager snobrød på de sidste gløder.

Aktiviteter

Uge 27-31

Mandag

Byg en stenstabel

Læg sten på sten og se hvor høj og flot en stenstabel du kan lave. Gør det alene eller sammen med familien. Du kan bruge hele dagen, eller sætte nogle timer af til det. Det vigtigste er at du lader kreativiteten få frit løb.
Kl. 16.00 mødes vi alle på stranden og finder dagens vinder.

Tirsdag

Kogleræs

Der skal samles kogler på campingpladsen, der er fart på, og man kan nå at samle mange kogler til bålet onsdag aften. Vi mødes kl. 16.00 under halvtaget. Lille præmie til alle deltagende børn.

Onsdag

Bål, sang og snobrød på stranden

Bål, sang og snobrød på stranden Hyggelig aften på stranden. Kom og syng med. Der vil være bål og snobrødsdej til børnene.

Torsdag

Krabbe-race

I kan bruge dagen på at fange jeres helt egen favoritkrabbe. Kl. 16.00 mødes vi under halvtaget til krabbeløb for at finde dagens hurtigste krabbe.

Fredag

Minigolfturnering

Spil en runde mellem kl. 19.00 – 20.30. Præmier overrækkes umiddelbart efter kl. 20.30 under halvtaget. Pris per deltager: kr. 10,00
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.